Dagmar by Permin
- Produktbeskrivelse
Dagmar by Permin er et tweed-garn lavet af økologisk merinould tilsat polyamid, der gør det ekstra slidstærkt og let. Dagmar løber langt på nøglet og er godt til små såvel som store projekter, da det ikke bliver så tungt. Dagmar er også velegnet til ragsokker. Farvekortet spænder fra lækre naturtoner til smukke klare farver.
Vi har herunder indsat nogle eksempler på opskrifter med Dagmar. Du kan finde mange flere under menuen opskrifter/Dagmar.
Dagmar indeholder 75% økologisk merinould og 25% polyamid og løber ca. 150 m på 50 g.
Dagmar by Permin er økologisk certificeret og testet for skadelige stoffer.
- Certificeringer
- Vaskeanvisning
Når du er færdig med dit strik, anbefaler vi, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn skal vaskes i hånden for at passe bedst muligt på fibrene i garnet. Vær derfor nænsom og undgå at trække for meget i det. Derudover er det vigtig at bruge et uldvaskemiddel, som vil pleje og vedligeholde fibrene i garnet.
Tør dit strik ved at rulle det ind i et håndklæde og pres det overskydende vand ud. Læg det herefter på et tørt håndklæde og træk det forsigtigt ud i opskriftens angivne mål. Lad det ligge fladt og tørre.
- Farvekort
Vil du gemme vores farvekort til senere, kan du download det her.